December var altid den måned hvor der blev slappet af og hvor livet blev nydt 110% i den dejlige og meget pulserende Nordthailandske hovedstad, Chiang Mai. Byen ligger smukt i en kæmpe aflang dal, der drejer lidt som en omvendt halvmåne, flankeret af smukke sidste bjerge så langt øjet rækker på en klar dag. 

Byens befolkninger, der udgøres både af rigtigt mange der er kørt de ca 750 km fra hovedstaden Bangkok, folk der, som os, ikke længere kunne klare den dårlige luft og massive trafik i den ekstrem pulserende megaby. Dertil kommer at de lokale befolkningsgrupper, der dækker over en længere liste af forskellige bjergstammer og deres under-klaner, og som har et ry for at være meget venlige og deres dialekter, der også genkendes i en meget blød mode at tale på, er uhyre populære blandt det Thailandske folk. 

Og lige præcist i december er det at dem, fra Bangkok, der er velsignet med muligheden for en mindre ferie ofte vil kunne ses i et af de store og kraftigt nedkølet shoppingcentre der til samme formål er skudt op i og omkring Chiang Mai de sidste 10 år. 

I disse store moderne templer findes der alt hvad man kan ønske sig, caféer, restauranter, biografer, fitnesscentre, danseskoler. Så det er steder hvor der bliver spist, trænet, diskuteret, de unge har mulighed for at vise de nyeste klæder frem og måske møde en luftig flirt eller måske lægge bunden til en ny familie.  

Den fantastiske verden af muligheder er til stede så længe der er et minimum af penge flow gennem vores lommer er både berusende og befriende på samme tid. 

Min hustru og jeg startede vores liv sammen i Bangkok, vi flyttede lidt efter job, så i en periode var det Jomtien og der øen Koh Chang, men ingen af de steder kunne leverer hvad Chiang Mai gjorde da vi flyttede der til. 

Det var i julen 2007, hvor vi boede i Jomtien. Vi arbejdede begge i området og havde faktisk en rigtigt god tid tæt på strand og alle de faciliteter som den moderne verden tilbyder dem der vil tage imod. 

Vi havde begge besøgt Chiang Mai adskillige gange tidligere, bare aldrig sammen, og vi blev med det samme ramt af byens magi.  

Og lad os gøre det helt klart – byen er et kogende dampende helvede i marts og april, hvor temperaturen ligger på omkring de 39 til 43 grader og hvor hele områder er indhyllet i tæt smog fra påsatte brande både i skove, græsenge og rismarker. 

Men ligeså meget helvede det kan være, lige så vidunderligt er der i resten af året, hvor aktiviteterne både kan være et fantastisk besøg i bjergområderne uden for byen, vidunderlige besøg på fantastiske traditionelle og fuldstændig moderne økologiske og veganske caféer og restauranter. 

Og ikke mindst – tiden hvor vi som par kunne være arm i arm og mærke trygheden og kærligheden ved den ene person som man ved – i det dybeste indre at man aldrig vil såre, den person som man altid vil gøre sit ypperste for at være sammen med og for at skabe sit eget paradis sammen med…..Den tid er den mest dyrebare og mest vidunderlig for os.

Men Pandemien og de forskellige staters begrænsning på hvem man må elske – i den moderne verden skal man helst straffes lidt hvis man forelsker sig i en et menneske der kommer langt vejs fra – i denne verden nu er vi adskilt….drømmen er brast, vores paradis er splintret i tusindvis af fragmenter. 

Fragmenter som vi nu forsøger at holde vores kærlighed fast på – holde vores fundament fast på.

Vi sidder nu over 8000 km fra hinanden, både for min partner så er byens kærlighed ikke det samme når vi ikke er sammen. Jeg, på den anden side, forsøger at skabe en tilværelse i mit fødeland, der med sine kommunistiske træk – og det er ikke nødvendigvis negativt – og sine regler for hvilke uddannelse man skal have for at få lov til for at skabe et liv for sig selv og sin elskede, absolut ikke tilføre meget “sødt” til vores liv. 

Nu afventer vi om fremtiden vil give os muligheden for et hårdt liv i det nordiske samfund hvor lavt uddannede og folk gift med ikke EU borger er folk som den politiske elite helst så forsvundet. Eller om vi vil få friheden og muligheden for at komme hjem sammen så vores kærlighed kan blive fri fra sine lænker igen