Nu er krisen så små ved at “flade ud” for mit vedkommende – rent arbejdesmæssigt i hvertfald. Der var planer i starten af året, min 50 års fødselsdag ville være i starten af en tur til Irland, Youtube videoer skulle produceres på en ny iPad Pro, altsammen en del af planlægning for ny flytning til Danmark for Apple og Jeg, men det ændrede sig jo ret meget.
Da krisen brød ud og mine ture blev aflyst, besluttede jeg mig for, så hurtigt som muligt, at flyve tilbage til Danmark fra vores hjem i Chiang Mai. Jeg tænkte “dette er hurtigt overstået og det første der åbner igen vil være europa”. Så bedre at være klar i DK til at begynde at arbejde igen.
En rigtigt god ven åbnede sine døre for mig, så jeg havde i det mindste en fast base at arbejde ud fra. Alting var pludseligt usikkert – i værste fald ville vi miste alt, vores lejlighed i Chiang Mai, værdigheden og fremtidsudsigterne ville kunne blive meget ubehagelige.
Jeg måtte tage fat i det eneste som jeg kunne kontrollere – mig selv. jeg kunne kontroller at jeg var fysisk aktiv, at jeg havde selvdisciplin til både at tabe mig, til at styre mine tanker og til ikke at give op. Og det var ekstremt vigtigt for mig – en ting er at jeg har tabt mig og at jeg er mere glad for min fysiske tilstand end før. Selvdisciplinen, til at komme der til, og kontrolen det krævede, gav mig et fast holdepunkt midt i det stormfulde kaos.
Jeg startede med at gå lange ture, løbe og lave let vægttræning, sørge for at mine ting, mig selv og mine få egendele altid var rene. Heldigvis havde jeg tilbage i 2011 meldt mig ind i hjemmeværnet og de par gange jeg var flyttet til DK – 2011 & 2014 – havde jeg været aktiv, sidste gang ved politi kompagniet i Odense. Mit held var at jeg blev kompagniets faste mand ved covid-19 testcenteret ved OUH i Odense. Det gav mig en struktur til at komme igennem uvisheden.
Til sidst blev jeg så også fyret fra mit job i rejsebranchen som jo var helt død på det tidspunkt. Heldet kom så igen i form af et fast job inden for grøn medicin som productions medarbejder og en lejlighed i Søhus, Odense N dukkede op.
Nu anser jeg mig selv for intregreret i det danske samfund igen….dog er jeg alene som jeg har været det mest af mit liv. Næste udforing er at få min hustru flyttet med så livet kan blive helt igen.
Det udfarende rejseliv er slut og et nyt noget anderledes liv er startet – selvkontrol og disciplin vil altid her efter være de meste centrale følelser i hverdagen. At bo rent og pænt og at have styr på min træning og min fysiske fremtoning er den måde jeg håndtere krisen på.
Brian's bass and travel 