Vejen til at blive rejseleder

Den 03 marts 2019 kunne jeg fejre 19 år som rejseleder primært i Asien, Nordeuropa og Nordamerika. Og når vi har jubilæum er det jo et godt tidspunkt til lige at stoppe op og tænke på hvorfor man er hvor man og hvordan man kom der. 

Som rejseleder har vi jo alle forskellige indgangsvinkler til at vælge dette job. Et job hvor vi kommer meget omkring men også et job hvor vi, der bor i udlandet, jo fravælger de goder der er ved at arbejde i Danmark og ved at have et stabilt familieliv. Der skal kort sagt en god portion passion til hvis man skal overleve som rejseleder i længere tid. 

Jeg er stolt at kunne sige at jeg ser mig selv som ægte arbejderklasse og begyndte at arbejde da jeg var 15 år. Lysten til at arbejde og fysisk involvere mig i forskellige miljøer startede tidligt og har bragt mig rundt i rigtigt mange forskellige kredse i Danmark…men fra jeg startede med at kunne læse var der en passion der begyndte at spire i et godt og solidt fundament…Det var historie! 

Historie er min passion og er den centrale drivkraft i mit job. Lige fra da jeg lavede middelaldershows i Danmark i 90erne og til jeg står og guider i Beijing, Hanoi eller Edinburg. Vores historie er global og jeg arbejder på at få en bedre og bedre forståelse for hvad der sker i verden, ved bedre og bedre at forstå vores historie. Derfor er det vigtigt for mig at arbejde i mange forskellige lande for at få et så bredt input som muligt.

Der udover har mit mangfoldige arbejdsliv også præget mit menneskesyn hvor jeg fortrækker at mødes på lige fod med alle, tilsat lidt sorthumor til tider. 

Via historien og arbejde i forholdsvis mange lande har jeg også lært at der ikke er forskel på om man er fra Thailand, Indonesien, Vietnam eller Skotland – vi er alle mennesker, og det er en vinkel, jeg gør meget ud af, når jeg arbejder som rejseleder. Det er for mig meget vigtigt at vores samarbejdspartner på hoteller og restauranter bliver behandlet som de ligesindet mennesker de jo er. 

Derud over er det også en passion for mig at fortælle om historien – det ville jo være lidt lige meget for vores gæster, hvis jeg ved en masse, men holder det for mig selv. Og jeg fortrækker at bruge humor når historien fortælles samt at lave paralleller mellem forskellige tidsaldre og kontinenter. Det giver lidt kulør på det hele. 

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.