Kopisværd, Sejl og Skatteundragelse

Så er sommerens ture i Europa slut og næste besøg bliver det fasinerende Kina.

Denne varme sommer brangte mig på job i Italien, England, De Baltiske Lande og Skotland. Og som altid, mest det historiske og nutidlige samfunds debater der tog min tid. Og her må jeg sige at turen til nordengland  gjorde min indre selvlærte historiker meget begejstret. Det historiske er efter min overbevisning altid en god løftestang til at forstå det moderne samfunds handlemåder. Skatteundragelse, sort markedet og kopivare er på ingen måder nye tiltag.

I starten af 800 tallet var det tilsyneladene ikke tilladt for våbensmede fra det frankiske at sælge våben til nordboerne. Det gjorde de selvfølgelig alligevel, og en af de meget berømte våbensmede, der virkelig var kendt for en god kvalitet,  simplethen fik kopieret sit mærke – i hvertfald i følge arkæologerne.

Det er også ved at være en anderkendt terori blandt historikere at indførelsen af sejlet på et tidspunkt i start 700 tallet gav den generation der forstod at bruge sejlet, et klart fremspring i forhold til den konservative ældre gruppe der mente at det var bedst stadig kun at bruge åre.

Den konservative gruppe sad på den centraliseret magt der nu engang var på det tidspunkt, men dem der valgte sejlet kunne pludselig hurtigt komme ud på handelsruterne og – sætte sig på den rigtige side af skattebetalingerne og enten købe og sælge uden mellemænd eller simplethen forsøge at flytte handlen til sit område ved at tilbyde bedre forhold både med leverance tid, pris, afgifter og havneforhold.

Det er meget sansyndeligt, at en stor af det der forgik under Vikingetiden, drejede sig om lige præcist det. Og centeret af det vestlige del af denne verden er jo England og det opleves bare til fulde i Nordengland – også selvom de fleste af de ældste fysiske minder, er fra efter Normannertiden  🙂

img_3538

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.