“Hvad er din udannelse” er et de mange gode spørgsmål jeg ofte får, hvorefter jeg går igang med at fortælle min historie, som jeg faktisk elsker at fortælle. En del af 09kl på fiskerieefterskole, derefter en kort kariere som fisker indtil vi sejlede ind i en anden kutter ude i nordsøen, derfter  stiladsarbejder, arbejde på maskinefabrik, og ind til Jyske Dragon Regiment da jeg blev 18. og så en masse spændene derefter, bl.a. gadeteater, fuldkontakt kampopvisninger i middelalderrustninger i vores egen militærfeltlejr replika fra ca 1370 – 1400, Projektleder assistent og underviser på Bornholms Middelaldercenter og så da jeg var 29, afsted til Indonesien som Rejseleder, som har været mit job og livstil i snart 16 år.

Og ja,  jeg er meget glad for at jeg var ung før man begyndte at stille dianoser, i de glade 80ér hvor man stadig kunne opføre sig lidt underligt uden at skulle have “eksperthjælp” til at banke hovedet ind i de erfaringer der nu engang skulle findes. Og jeg fandt rigtigt mange erfaringer om forskelliger sider af livet, sometider let og lystigt og sometider tungt  og af typen “det kan du aldrig fortælle andre”, nok mest fordi hver ting til sin tid.

Min stor lidenskab har altid, siden jeg lærte at læse, været historie. Der var dog lige nogle år som stor teenager og lige i starten af 20érne hvor der ikke blev læst ret meget andet end vejskilte. Der er jobbet som rejseleder super perfekt til selvstuider inden alt hvad der høre sig med.

Og så er vi jo nok ved at komme til pointen, ihvertfald som jeg ser den her fra Chiang Mai. Der er forskellige måde at lære på og at komme i en kasse er ikke den rigtige måde for alle. Specielt i disse tider hvor der er så mange forskellige muligheder for selv at styre indlæringsprocesen. For mit vedkommende er det meget Itunes university hvor der findes nogle super gode kurser, og hvor hele fordelen ligger i at jeg selv kan bestemme hvad jeg vil lære. Jeg ved selvfølgelig godt at der er stor forskel på valgmulighederne om man er 17 eller 45.

Jeg skriver kun dette fordi jeg er så super lykkelig over at jeg ikke er ung i dag, hvor der for mig at se, er et noget merer begrænset muligheder for udfoldelse hvis man nu høre til den gruppe der ikke har let ved at acceptere at få dikteret hvad der skal læres…men fortrækker selv at trække grænserne og selv sætte tempoet, hvilket er den rigtige måde for mig, men sikkert ikke for så mange andre …:)