Rejsen til Caledonien

Den livsgivende golfstrøm har nok haft en finger med i spillet i udviklingen af et af de meget spændende områder i Europa. Et område hvis kultur har påvirket os alle på den ene eller den anden måde, lige fra opfindelsen af teposen, til at lytte på sækkepiber og til beundring af highlanders og deres “tartan” vævede klan dragter.

Skotterne – mine damer og herre – eller caledonierne, pichterne, kelter og Galler tilsat lidt anglo-saxsisk og normanisk krydderi er et super spændene folk at besøge. Der er absolut noget for enhver smag, et helt fantastisk byliv i Edinburg, endeløse sletter i højlandet der bare skriger til at man skal have vandrestøvlerne på, hvis man da er til den slags.

Og for de historie interesserede kan jeg kun sige; tag til Skotland og I er kommet til det rigtige sted. Som for Irland så gælder det at det Skotland var kendt rundt i den kendte verden på et, for os, tidligt tidspunkt i historien. Dette skyldes ikke mindst de keltiske munke der rejse vidt omkring på det europæiske fastland.

Men vi skal faktisk længer tilbage i historien for at finde navnet Caledonien, der bliver nævnt omkring år 43 af både Romere og Græker. Her dækker det nok over Briter generalt, men Romerne fik det hæftet på de nordlig dele af øen. Historien lige efter kender de fleste, romerne får problemer bl.a med nogle germanske stammer, de forlader Øen vi i dag kalder for England, og de forskellige keltiske stammer var frie igen, indtil Jyder, Angler og Saxer begyndte at besøge landet, efter fulgt af Normanner lidt senere.

Det skabte et magtfyldt lavland der i dag kan opleves blandt de mægtige fæstninger Edinburg og Sterling, hvor familierne både har højlands, angel-saxisk og normanisk blod i årene.

I starten af 1600 tallet blev der skabt et bånd mellem Engelske og skotske kongehuse, hvilket var med til at skabe en del turmult senere i historien. De flest har jo hørt om Rober De Bruce og Willam Wallace, men der nu også en spændene historisk skikkelse i Prins “Bonnie” Charles Edward Stuart.

Huset Stuart havde rødder i skotland, så da hans bedstefar Kong James VII af Skotland og II af England blev skubbet af tronen under “den glorværdige revolution”, en af de mange krige mellem Katoliker og Protestanter, da på dette tidspunkt, 1745, har varet siden Kong Henrik VIII …

Prins “Bonnie” Charles beslutter sig at han genindføre huset Stuart og sig selv som konge. da han ikke have mange støtter i England forsøger han sig hos Franksmændene, som da godt vil være med, hvis Prinsen kunne garanter at de vil kunne lave en succesfuld invasion af England. Til det skulle “Bonnie” bruge fuld støtte fra det skotske højland. Det lykkes ham at samle nogle af klanerne, men de ville hest ikke længere sydpå end Sterling, og var heller ikke nok i hverken antal eller våben til at kunne håndtere de Engelske styrker de ville stå over for. Dette blev den sidste af de mange opstande af Jacobiterne.

Så for smuk natur, dejlige mennesker og en fantastisk historie – der er Skotland et fantastisk godt valg. For mit vedkommene er jeg nu på vej til Irland, hvorefter jeg har et 20 dages krydstog fra København, over Norge, Fæøerne, Island og afslutning i New York….:)

Lige under her er Cambell familiens våbenkjold – lige mine farver…:)