Efter en meget travlt juni med 2 krydstogter, så havde jeg set frem til en uges fri inden jeg skulle på tur til Irland. Sådan skulle det dog ikke gå da jeg dagen efter hjemkomst fra et krydstogt på Rhinen fik kraftig feber. I kender sikkert alle rutinen, der ringes til lægen, hvor talen er forberedt så de ikke tror, at man bare er en pivskid der har det lidt varmt.

Det lykkes dog også at få en tid ved lægen, der jo mente at det var influinza og det er der jo ikke noget at gøre ved. efter 3 besøg ved lægen blev jeg dog indlagt da min feber var ret heftigt og jeg næsten ikke kunne gå heller. Og influinza var det ikke, derimod en god gang Legonella.

Men det er jo almindeligt i Danmark at de fleste sygedomme er influinza og almindeligt at man skal rende rundt med feber og dermed tabe flere penge på tabt arbejdsfortjenste istedet for at blive behandlet med det samme, så det er ikke så meget det jeg vil skrive om. Der imod de feberdrømme og underlige tanker der dukker op mens feberen er heftig. Nu skal det siges at Legonella også har den egenskab at den gør sit “offer” konfus.

En aften var der kraftigt tordenvejr – jeg sov under hele forløbet i stuen, da jeg jo ikke ville ricikere at smitte min kære hustru med hvad det nu måtte være at jeg havde fået raget til mig. Men under dette tordenvejr vågnede jeg med tusinde negative tanker i hovedet. Alting virkede utroligt rodet, loftet var væk og alt var rå beton. Jeg forsøgte at finde ud af hvor jeg var, var der nogen sammen med mig eller var jeg alene ? og min konklution var at jeg var ved vejs ende. Dette var stedet hvor alle blev forladt, og jeg blev fyldt en følelse af bedrag, vrede og andre ubehagelige følelser. Hvor længe det varede ved jeg ikke, men pludselig finder jeg ud af at min kære hustru faktisk befandt sig i soveværelse blev jeg glad. Hvilket hun dog ikke gjorde da jeg forsøgte at forklare hende om “stedet hvor alting ender” – det skræmte hende lidt.

Heldigvis kom jeg dog under behandling og blev feber fri efter ca 5 dage på hospitalet. jeg er nu næste 4 uger efter starten oppe på omkring 60% i energi og er ved at være klar til at flytte tilbage til Chiang Mai og til at køre nogle super gode rundrejser og krydstogter igen….:)

Men ubehageligt er det når feberen bider sig fast selv om det er interesant  bagefter hvordan vores hjerner kan producere falske virkeligheder……også lidt skræmmende

Det ville være en bedre drøm at gå her…..:)