I disse dejlige lyse nætters tid, hvor jeg står op samme tid hver morgen og cykler mine dejlig 12 km på mit, forholdsvis, almindelige arbejde der kun tager 37 timer af min tid hver uge, så virker dagligdagen for bare 6 uger siden som en surealistisk drømmeligenede oplevelse.

Ud fra tidligere situationer ved jeg at dette er super positivt for at beholde min nuværende status som kundeservicemedarbejder – denne situation hvor sidste kapitel ikke længere står knivskarpt og nu er kategoriseret som minder af hjernens eget bogholderi. hvilket så igen betyder at virkeligheden her og nu er vigtigere and minderne fra et gigantisk hav begynder at gå over i en mere diset tilstand og ikke længere er oplevelser der længes efter.

Nu overgår virkeligheden altid fantasien og overgår altid fiktion, men fantasiens status i hjernen og dermed i vores sind, er skabt af et netværk af gange og broer med informationer laget via elektronisk impulser – jo flere gode oplevelser og jo mere vi er tilstede i nuet, jo større bliver basis for forståelse af endnu flere oplevelser der alle sker lige præcist nu og her.