Ofte forbinder vi ikke Thailand med Indonesien eller Myanmar med Philippinerne, men hele sydøst Asien har meget store kultur-ligheder i kystmiljøerne. Sprogfamilien “Austronesisk” har, i følge forskere, været udbredt fra Madagasker til Hawaii, med de nuværende Borneo / Kalimantan i midten og med muligt udgangspunkt i nutidens Taiwan. I nutiden er der jo global påvirkning på hvilken som helst lille landsby i de fjerneste egne fra mange forskellige informations kilder. Men sydøst Asien er for mig stadig et af de mest utrolig fascinerede steder hvor historien altid smelter sammen med nutiden i en unik rytme som jeg ikke har oplevet andre steder.

Denne tur førte mig fra den internationale metropolis Kuala Lumpur til den lidt mindre by Kuching og vidre rundt til nogle af de nærliggende national parker på Sarawak på Borneo, Malaysia. Selve navnet Borneo siges af stamme fra sanskrit . På Malay og bahasa Indonesia har øen i meget lang tid heddet Kalimantan. De fleste steder i verden kender nu kun Øen under navnet Borneo, men det er vel også ok, da det mere er indholdet end selve navnet vi skal kikke på.

Første stop på denne tur var byen Malacca, der også er en af de ældste stater i nutidens fastlands Malaysia. Byen er ret dejlig og rummer både den fantastiske Malay stemning krydret med kraftigt smuk Kinesisk, Indisk, Portugetisk, Hollandsk og Engelsk indflydelse, serveret på en smagfuld plate af islamisk, buddhistisk, hindu og kristen grundlag. Ret unikt !

Kuala Lumpur er en moderne storby med alle de dejlige caféer og shopping centrere som mange af os godt kan lide…men byen er efter min mening mest speciel på grund af den fantastiske multinationalitet som landet generelt rummer og der er ikke langt til flotte oplevelser som Batu Caves i udkant af byen.

Melaka er et super dejligt sted, der efter min oplevelse har et udpræget mix af Malay, Kinesisk og Vietnamesisk krydret med lidt nordindisk. Byen der ligger ca 150 kilometer sydøst for Kuala Lumpur, har et super hyggeligt bycenter bestående af gamle kinesiske shophuse, og der er også mulighed for at besøge nogle fantastiske gamle kinesiske huse. Og om aftenen kan det anbefales at gå ud og få lidt god lokal Nasi Goreng – det slår aldrig fejl ( Nasi = bearbejdet ris og Goreng = stegt ) og et godt måltid kan fåes for ca. 20 Dkr. + drikkevare hvor en øl typisk fåes for ca 40 – 60 dkr.

Efter besøg i de dejlige og bekvemlige byer er det til til at komme til den berømte Ø – Borneo. Det er den 3 største Ø i verden og er nok mest berømt for de tidligere hovedjæger hvis langhuse, sammen med faunanen og dyrelivet er det primære årsager til at besøge denne pragtfulde Ø. man skal uden tvivl forberede sig på at leve primitivt hvis de “rigtige” oplevelser skal findes. Når man ankommer til Kuching i Sawarak så er det en rimeligt moderne by, som man vil forvente at finde i f.eks indonesien.

Vores første stop var Bako National park der ligger ca 40 kilometer fra Kuching, og er det af de bedste steder at opleve næseaber. Man bor i selve junglen i huse der indeholder masser af forskellige levende ting 🙂 Så man skal absolut ikke være sart, og det er en god ide af tjekke sengen m.m for eventuelle giftige dyr inden man tager faciliteterne i brug. Ud over det så er det en kæmpe oplevelse at have junglen så tæt på, der går vildsvin lige uden for døren, der er næseaber i træerne og Maquab aber bryder ind så snart de ser en mulighed for noget gratis mad.
Vandreturene i junglen byder specielt på en rigtigt dejlige jungle, der ses ikke så mange dyr på dag-vandringen, men ved nat-vandring ses de rigtigt mange edderkopper, vandrenede pinde, scorpioner og ikke mindst selvlysende svampe og selvlysende mos! og hvis der er ildfluer i nærheden, så minder det mest om alfeland 🙂 Absolut helt fantastisk og eventyrligt 🙂

Ingen tvivl om det er grænseoverskridende for mange fra vores kultur at bo tæt med green whiper slanger uden for døren, og at have jordslået vægge og mug på loftet, men det er oplevelsen værd. Det mest grænseoverskridende er for mange dog en overnatning i en af Iban folkets langhuse. Det bliver simplethen ikke mere “lokalt” end det, såfremt at “lokalt” betyder primitivt 🙂 Flere af langhusene har dog efterhånden fået bygget toiletter og har fået sat bruser op.

Helt klart så har vi alle vores forestillinger om hvordan det er at besøge Iban folket før vi kommer der. Junglehuse med tidligere hovedjæger – et folk der kaldes “Bhumi Prutra” i det legale system (“Børn af jorden”) – hvordan vil man blive modtaget, hvor “turistet” er det og mange lignende spørgsmål er uden tvivl aktuelle. Besøg ved lokale rundt om på de øer hvor befolkningen er blandt de etniske grupper der udgør det nuværende Indonesien, Malaysia og Philippinerne kan for nogle måske være lidt skuffende. Langt de fleste offentlige arrangementer og ceremonier forgår altid meget uformelt, og som også i den danske kultur, så skal man lige se hinanden an, før der etableres rigtigt kontakt. Så de kommer ikke løbene med et “turist service smil” om læberne, hvilket efter min mening dog kun gør oplevelsen endnu bedre.

Først skal alle de daglige gøre mål gøres færdige, og gæsterne kan frit gå rundt og hygge sig i det offentlige rum der udgør den ene halvdel af langhuset. derefter spises der og de fleste kulture i dette område har ikke deres sociale aktiviteter der, først efter et bad og noget mad, begynder det sociale. I dette tilfælde bliver der først danset en velkomst dans og derefter er der en lille tale fra deres høvding hvilket er et erhverv der går i arv, og i mange steder i dag har betegnelsen “Landsbychef”. Denne person har meget at skulle have sagt og meget at gøre. Han er både dommer, politi og social forvalter. I de fleste landsbyer er det sædvane lovgivningen der hersker og den nationale lov kommer i næste række. Så han holder en tale og derefter bliver gaverne som hvor gruppe af besøgene har med officielt overrakt og derefter kan det sociale begynde. en overnatning på gulvet i den offentlige hal samt det sociale liv, har det absolut bedst med indtagelsen af en del arrak (ris brændevin) eller Tuak (palmevin).

I både Bako national park og i Iban folkets langhuse skal man påregne en del insektbid – men det er det hele værd…:) Og et must et 100% at slutte af med at se Orang Utang i Semoggok i udkanten af Kuching.