Næsten lige tilbage vendt fra en dejlige tur til Kina, så kunne enhver læsere vel meget let forstille sig at over skriften “Disciplin og kommunister i fuld udblæsning” må have noget med kina at gøre. Men jeg må desværre skuffe den opmærksomme læser og sige at det har det ikke.

Kina turen var god, vi startede i Chongqing, sejlede på Yangtze, kørte med højhastighedstog og sluttede af i Shanghai og ja, når folkets Nationale Congress har besluttet noget så bliver det udført, da de aldrig ville sætte et mål de ikke kunne nå. Det kan en demokratisk dansker, EUborger eller borger i USA jo så mene en masse om. Men de når en masse der over.

Så min overskrift er faktisk mere tænkt på det danske system. Vores demokratiske system med dens adskillelse af forskellige organer hvor af den mest tydelig vel efterhånden er politikernes giant afstand til det organ der kaldes folket.

Selv om mange politiker og embedsfolk har rejst meget rundt i verden, både i embeds medføre og vel også som privat personer, så er der åbenbart ikke mange ting der hænger fast, udover dejlige hoteller, flyture og vel også nogle gode måltider. Det skal selvfølgelig siges at der er og har været nogle fantastiske kloge og gode mennesker i det politiske system, men de fleste af dem er desværre gået på pension – her tænker jeg mest udenrigspolitiskt. Og det udenrigspolitiske er jo ekstremt vigtigt i disse tider hvor verden bliver mindre, som vi ynder at sige, og vi får flere fra andre kultur til at bo hos os mens mange af os flytter ud og hygger os andre steder.

Hvis jeg f.eks ( hvilket nok aldrig ville blive aktuelt ) skulle forklare en politiker fra Malaysia at mange danske børnehaver ikke længere vil servere svinekød til børnene på grund af at der er en vis procent del muslimer og på grund af at alle børn skal være ens og have det samme at spise. Så er jeg ikke sikker på at politikeren vil tro på det. I Malaysia har borgerne f.eks ret til modermåls undervisning i enten; Malay, Manderin Kinesisk eller Indisk, dog kun i grundskolen, som vi jo stadig kalder “folkeskolen”.

For nogle år siden var der en retsag i Kina omkring en skole inspektør der krævede at alle skulle have de samme frisure. Der var så en ung pige der ikke ville lade sit hår klippe, inspektøren blev sur og ville ruske i hende, hvilket ikke var smart da hun havde dyrket Kungfu sinde hun var meget lille. Det viste inspektøren jo så ikke da han var ny. Han meldte pigen for vold og derfor kom sagen i aviserne. Det endte med at inspektøren fik en næse da som dommeren sagde ” vi er holdt at skulle se ens ud for lang tid siden” og da det var inspektøren selv der havde rusket i pigen, så måtte han tage de tæsk det gav med opret pande.

Så hvorfor er det at vi i Danmark holder fast i at vi skal skal være ens, spise det samme, og hvis nogen ikke kan få noget, eller ikke kan lide noget, så er der ingen der skal have noget!

Til gengæld er der absolut ikke noget kommunistiske over den disciplinen der bliver håndhævet i det danske uddannelses system. man kommer når man kommer, høre efter når man har lyst og er stille når man har lyst. Skulle det så alligevel visse sig at en underviser ikke finder sig i hvad som helst, så kommer forældrene hurtigt på banen da ingen skal sige noget om deres lille stjernestøv.

Selvfølgelig er der ingen regler unden undtagelser – men verden vokser hurtigt og det danske system sidder næsten uhjælpelig fast i 60érne og 70érnes tanker. En ny politisk generation skal til og politkerne skal se at komme igang med at bruge den verden som vores klode indeholder – lære at de andre lande og ikke prøve at opfinde alting selv.