Så kom dagen – d. 21 juni, hvor jeg skulle bokse min første kamp. Som fortalt i sidste blog, så havde jeg sagt ja til denne udfordring, der absolut var umuligt at sige nej til, og jeg var i fuld gang med at træne til kampen. For at få det bedste mulige ud af situationen tog jeg til København mandagen før kampen – det virker godt på mig at få det ord med mange gange – Kampen…:) Jeg trænede så kondition om formiddagen og boksning om eftermiddagen og begyndte at føle mig ok klar. Jeg jo vidste at min modstander var en travl forretningsmand, men det forandrede absolut ikke det faktum at jeg ville yde mit bedste, og at jeg ville vinde! Tusinde tak til Ashira Oure Boxing Club for træningsmuligheden …:) og tak til min gode Ven Mikkel D for at stille op til træning i Odense og til mine gode venner A & B for at lade mig bo i CPH 🙂

Selve dagen over alle dage kom – og pludselig var det nu! Tiden begyndte at gå meget langsomt da vi alle stod der og ventede på at komme igang. Først havde jeg troet at jeg skulle på først, da de fleste andre var noget bedre i boksningens håndværk end jeg, men det blev efter vægt, og der ligger jeg ikke som den letteste, ikke med mine 98 kg. Men hyggeligt var det, dejlige mennesker der lige som jeg skulle have deres første kamp, spændingen var til at smage i luften, alle ville vi gerne op i ringen og brænde noget energi af og alle var vi forsigtige med ikke at brænde for meget energi af mens vi ventede.

Da det var min tur til at komme i ringen var jeg rigtigt klar! Ligesom i de gamle dage med fuld kamprustning, hvor verden var definerede gennem øjensprækkerne i hjelmen, samt de “nappene” fornemmelser der kom forskellige steder på kroppen hvor rustningen ikke helt passede – men klar var man. Denne gange var det uden rustning, andet end boksehjelm, tandbeskytter og boksehandser. Men det gjorde det faktisk kun bedre…..forventningen om at komme ind i en kampsituation, hvor der bliver slået igennem, men hvor det stadig kun er til sportslig nydelse er ret god..:) Uheldigvis for min modstander havde han ikke trænet ret meget op til kampen, og havde der med ikke kondition til kampen. Så uden at overdrive lå han næsten lige så meget ned som han stod op, og i midten af anden runde havde jeg vundet.

Selve det at vinde er selvfølgelig totalt fedt!! Ingen med deres fornuft i behold har vel lyst til at tabe ? Men også selve optakten med træningen har for mig været helt fantastisk…. Og ikke mindst den sociale oplevelse på selve kampdagen var super god. Der kom et hold fra Århus, holdet fra København og så mig 🙂 Følelsen var som et varmt ekko fra mine gamle aktiviteter i Odense.

I midten af 90érne startede vi “Ridderselvskabet Fionia” ( Senere “Hvidehorse-Fionia” ) hvor vi køre Middelalderformidling for forskellige planer, lige fra fuldkontakt kampopvisninger, foredrag, forening, FUU-kursus og aktiviseringskurser. Fællesnævneren ligger i tolerancen for mennesker imellem, der er dybt forskellige socialt, kulturelt og holdningsmæssigt. men som mødes over en fælles nævner, middelalder eller som nu boksning. Disse møder med så mange forskelige mennesker med så fantastiske forskellige historier er for mig ganske fantastiske. Jeg fik det genopfrisket på selve kampdagen med den fantatiske stemning der var der, og da jeg dagen efter min kamp var til bryllup ved min gamle Kollega Lars, som jeg ikke rigtigt havde set siden jeg flyttede til udlandet for ca 13 år siden, og mødte en del af de gode “gamle” folk, så var det en super god oplevelse. Vi udgjorde dengang 2/3 af de 3 der startede Hvidehorse-Fionia op 😀 Vi fik skabt et fristed for mange der var faldet lidt skævt ind i samfundet og også for folk med gode uddannelser – praktisk talt alle var de repræsenteret.

Sejren og optakten til sejren denne solhvervs dag fik jeg helt klart til at hente nogle elementer i mit liv jeg næsten havde glemt, men helt sikkert havde savnet! Der ligger simplethen så meget livskraft i tolerance mixet med god fysisk træning, krydret med den vidne jeg skal bruge på mit job. Det er endnu en brik i det aldrig færdige projekt at blive et helt menneske…:) Men vejen der til er super god og kun ved brug af venlighed, Empati, tolerance, disiplin og målrettethed og selvfølgelig kærlighed, finder vi frem til noget brugbart.