Næsten lige tilbage vendt efter en super dejlig tur til Vietnam, hvor vi startede i det Januar kolde Nord og endte i det dejlige varme Mekong Delta. Foruden de mange mennesker der alle er travlt aktive med et eller andet på hver kvadratmeter i by og land, de mange scooter, forureningen, de historiske bygninger, så er de Vietnamesiske Aviser på engelsk også ret spændene at følge med i.

De fleste lande i verden arbejder jo meget kraftigt på at få skabt flere jobs, mere velstand og generelt at få samfundet sparket i den rigtige retning. Så sidste lørdag var en af de store overskrifter at nu går den ikke længere! der skal gang i den! Regeringen kan ikke længer accepter at der kun er en vækst på ca 8 % og at der kun er startet ca 180.000 nye virksomheder i Ho Chi Ming City ( Saigon ) i 2012. Bystyret vil nu sammen med regeringen kikke på hvilke regler og love der blokkere for udviklingen og prøve at få dem ændret.

Indbygger tallet i Saigon er jo så også oppe lidt over 9 milioner, så en del flere end i Danmark og Danmark har selvfølgelig også meget mere velstand end i Vietnam. Men Vietnam formodes jo at have lidt stærkere socialistiske rødder end Danmark – så det var totalt den omvendte verden at åbne en Dansk Net-avis og se at der ikke er nok arbejdsløse i DK der har en rådgiver! Ikke noget om hvordan der rent faktisk kan skabes arbejdspladser, kun udtalelser om at hvis den offentlige sektor forøges – flere mennesker får adgang til en rådgiver, så kommer der jobs, eller folket finder de jobs der åbenbart ligger skjult over det ganske land.

Nu skal aviser jo altid tages med en stor sund portion skepsis, lige meget hvilket land de kommer fra. Men der er nogle tegn på, at i en del udviklingslande prøver regeringerne at komme ned og se hvad der sker blandt folket, nogen for at hjælpe, andre for at brandskatte folket med jeres korrupte tankegang, men nogle helt klart også for at hjælpe.

I vores land Danmark er der et godt stykke vej fra det offentlige system og ud til folket. Politikerne har ofte ikke nogen anelse om hvad der sker blandt folket, og mange sidder i godt beskyttet offentlige stillinger. Nogle arbejder godt, mens en stor del er uduelige og ligeglade og gør ikke noget reelt for at skabe udvikling eller fremgang. Svaret på alt er dyre analyser og flere rådgiver. Måske det var bedre at give erhvervslivet nogle bedre vilkår, droppe ideen om at have Øst-arbejder inde til 70 dkr i timen, så almindelige Dansker der ikke ønsker at bruge livet på en skole, også har mulighed for at få sig et job, og samtidligt sænke skatterne for visse dele af erhvervslivet så de har råd til at ansætte Dansker også……

Det er den slags ting de forsøger at løse i et land som Vietnam og ikke mindst Kina. Og selv om det er topstyret og partiet kalder sig for Kommunist Partiet, så er det nok mindre socialistiske end visse tendenser i Danmark.

Men retfærdigvis skal det siges at fordelene ved at borgere i Danmark jo stadig er større end at være borger i Vietnam eller Kina. Politiet kræver ikke beskyttelse pengene ved virksomhederne i DK, der skal ikke betales under bordet ved hospitals besøg som mange bliver nødtil i bl.a Vietnam.

Der ud over så forventer folket jo ikke hjælp fra regeringen. De er vant til at klare sig selv. Mister man sit job som man har brugt tid på at uddanne sig til, så finder man noget andet, også selv om det er at sælge nudler i familiens lille gaderestaurant. Der er selvfølgelig nogle samfunds begreber der gør en kæmpe verden til forskel fra vores og den Vietnamesiske.

Men alligevel …..! Jeg tænker ofte over hvilket folk finder sig i mest ? Jeg rejser jo rigtigt meget rundt i Asien og oplever de forskellige måder samfundene fungere på – og jeg må sige at det er utroligt hvad det danske folk finder sig i – lige fra ubrugelig tog til forsvarets ligeså ubrugelig indkøbsafdeling til et dybt godnat rejsekort. Politiker der sænker pensionsalderen for andre end dem selv, SAS, der jo til en hvis grad er et stats selvskab finder lige penge til en stor bonus fordi cheferne ikke har sagt op. Hivs disse ting skete f.eks I Indonesien så ville der være demonstrationer. I Danmark kan vi højst klikke på ” syntes godt om” på siden fra nogle “revolutionære” der starter en Facebook side for at vise at nu er det nok!

Samtidligt lever vi i et samfund hvor næsten ethvert barn skal have stillet en diagnose og hvor statens ansatte er tæt på at finde ud af at også ældre på plejehjem er mennesker og har brug for at være aktive og modtage og give kærlighed. Det står ellers ikke i de medicinske rapporter og hvor er det lige at kærligshedspillerne ligger…! Der må være brug for noget rådgivning!

Måske det skyldes at en meget stor del af det Danske lederskab aldrig har prøvet at kæmpe for det de har. De fleste er vokset op i rige familier, og vi må aldrig glemme at kampen for hvad vi har og kampen for at bevare et godt samfund aldrig høre op…..!