Har lige set filmen “the movie that sell best ever”- filmen er mest af alt en dokumentar om at lave en film, om at skaffe pengene via fimaer der kan bruge filmen til at brande dem selv.

Filmen giver et godt indblik hvad vores verden består af! Vi lever jo mest af alt for at forbruge, og samfundet køre rundt på at fimaer kan få sig et godt brand – så vi ikke kan undvære deres produkter. Det er jo som sådan reelt nok, og det er vel noget vi alle er klar over – men alligevel så føles det lidt tomt bagefter…! Er det virkeligt bare det vi er her for..? For at forbruge..? Vi har det sikkert mere behageligt end hvis vi stadig sad i en hule og spiste vores nøjsomelige samlede bær og nødder eller…?

Det er jo hele kloden der har forbrugersamfundet som basis på den ene eller den anden måde, så det vil selvfølgelig være totalt utopi af det skulle være anderledes. Men – og der er et stort men – ofte føler jeg at moralen blandt mange selvskaber ikke er særlig god. Produkter bliver solgt under falske forudsætninger og fiktion er mere almindelig end virkeligheden – fiktion er ved faktisk ved at overtage virkeligheden, og det er ikke fordi jeg høre stemmer eller noget – men tænk på hvor mange reklamer man får skudt i hovedet om hvor fantastisk rene ens tænder bliver, hvor rent gulvet bliver, eller hvor meget luksus man får ved at købe et produkt. og hvad sker der rent faktisk – normalt ikke det man forventer. Nu er det selvfølgelig et minefelt, da forventninger kontra hvad man får – sælgerens kontra forbrugerens opfattelse af hvad der er lovet og hvad der er solgt kan jo variere. Men personligt har jeg flere gange oplevet at der bliver direkte løjet, at markedtsføring bliver lavet på et bevidst forkert grundlag, men det bliver accepteret da det giver pengene i kassen nu og her – en manager kan være på toppen et stykke tid.

Så min tanke om dette her er ikke at der som sådan er noget galt med den teoretiske del af forbruger verden, men den måde den bliver udført på, grådigheden og ligegyldigheden over for natur, andre mennesker og andre levende væsner er grotest. Langt de fleste af os har et materalistisk behov som vi ikke kan leve uden, og jeg selv er absolut ikke undtaget fra dette. Men jeg kunne ønske mig at der var mere ærlighed i stedet for grådighed, det kunne være et godt brand 🙂 dette uden at blande forretning og politik sammen, selv om politik også meget ofte er mere fiktion end virkelighed, og drejer sig mere om personlig branding end noget andet