Malaysia og Indonesien har masser af historie og kultur tilfælles, selv om landene i dag er meget forskellige at rejse i. Fælles for dem er at begge befolkninger har rødder i gamle kinesiske og indiske påvirkninger, både kulturelt og etnisk. De har begge haft hindu kultur og brugt kinesiske mønter til betaling af skatter, og begge lande har været besat af europæiske lande. Malaysia af England og Indonesien af Holland.

Begge lande blev besat af Japan under anden verdenskrig og begge fik deres selvstændighed i perioden lige efter. For Malaysias vedkommende skete det i slutningen af 1950’erne, indtil de nuværende provinser og grænser var fast lagte i 1965, hvor Singapore blev smidt ud af Malaysia, grundet deres støtte til de Kinesiske folkegrupper i de etniske opstande der fulgte med selvstændigheden. Derefter havde Malaysia store problemer med kommunistiske oprørsstyrker der førte en terrorkrig mod staten og instititionelle steder som skoler m.m.

Da Japanerne overgav sig i 1945 benyttede Sukarno, første præsident af Indonesien, tiden uden europæiske tropper til at erklære Indonesien for en selvstændig republik. Derefter fulgte en blodig krig mod Holland – en krig der burde få hollænderne til at skamme sig når mange den dag i dag, ikke kan lide tysker. Hollænderne var ikke bedre i Indonesien end Tyskerne var i Europa. Krigen varede frem til 1948, hvor USA havde mistet tålmodigheden med Holland, og fik dem til at trække sig ud af Indonesien.

Malaysia der først blev selvstændig senere end Indonesien havde mange fordele. Englænderne havde lavet en trinvis overdragelse, der gjorde at landet havde mulighed for at etablere et politisk styre med et fungerende retssystem. Deres mulighed for at lave demonstrationer m.m. førte så også til en meget specielt model – den malaysiske model, der primært går ud på at de enkelte religiøse grupper bliver straffet efter deres egne religiøse systemer. Så hvis en hindu drikker alkohol offentlig vil personen ikke blive straffet, hvor i mod en muslim vil blive straffet. Det religiøse tilhørsforhold kan ses på Idkortet. Det er jo en meget interessant løsning. Hvis der er nogle der gerne vil have Sharia – så skal de få det ! Det burde kunne holde en stor del af fanatismen nede på et styrebart niveu og sikker at fanatikerne er klar til at smage deres egne medicin før de ævler løs om alle de vantro.

Indonesien derimod køre et system hvor alle, i princippet, er lige for loven, og hvor der forsøges at holde for meget religion ude af lovgivningerne. Det lykkes i princippet for det meste. Men den stærkeste lov i Indonesien er ikke den nationale lovgivning, men der imod sædvane lovgivningen. Det meste af Indonesien er styret af de gamle antikke lovgivningen der stammer fra den gang der ikke var nogen central regeringsmagt. Dele af Indonesien fandt først ud af at de var en del af republik Indonesia i begyndelse af 1970erne. Det er jo et kæmpe stort land, og det var først mellem 1945 – 47 at de fleste af de gamle kongedømmer blev nedlagt, og et spædt politisk system blev introduceret. I områder specielt på Java var der skoler og også politiske system, men det meste af Indonesien var stadig meget tradionelt. I dag er Indonesien et demokratisk land, båret på fødder lidt i sædvanelovgivningen hvor utilpasset borger bliver brændt af, også ofte politistationer hvis de modarbejder fællesskabet. Modsvaret fra lokal administrationen er et ofte meget korrupt system der mest arbejder på at styrke sig selv til egen fordel.

Som rejsende i de 2 lande er det efter min mening også de indtryk der kommer stærkt igennem. Jeg ved at der er en del mennesker der ikke vil rejse til Indonesien fordi det er det land i verden med den største muslimske befolkning. Til det kan jeg kun sige at det er en meget stor personlig begrænsning at ligge på sig selv, hvis man på forhånd dømmer mennesker ud fra deres religion. Mennesker bør bedømmes ud fra deres handlinger, og det kræver jo at man møder dem først.

Det er ikke mange steder man møder så mange smillende mennesker som i Indonesien. Men den traditionelle kultur stiller også krav til den moderne rejsende. Smil kommer ikke af sig slev, og forvent ikke at befolkning kryber i støvet fordi der kommer en turist forbi. Smil gives til positive mennesker der viser respekt for andre mennesker og deres kultur – og det er sådan at verden skal opleves ! 😉 Som man siger i firmaet jeg arbejder for – rejs med hjerte, hjerne og holdning. Men det kræver jo ofte at man besidder de samme kvaliteter i sit eget hjemland.

Så disse rejsemål kan meget varmt anbefaldes til de rejsende der oprigtigt er interesseret i andre mennesker 🙂