Den sidste aften i Kuala Lumpur, blev brugt på China Town og ikke mindst på trafik jam. Det er også den sidste aften med rigtige shoppingscenter med indendørs tivoli, Starbucks og lufthavne med blinkene stjernehimler i loftet, i de næste 7 dage.

FANTASTISKE SUMATRA

“Ildfluerne”, der er et forholdsvis nyt discount selvskab i Malaysia, fløj os sikkert og hurtigt til Pekanbaru, Sumatra, Indonesien.

Lufthavnen i Pekanbaru er en lille hyggelig indonesisk lufthavn, hvor stemningen er dejlig uformel. Vi skulle alle have “Visa on Arrival”, hvilket er den almindelige måde at gøre tingene på. Først betales der 25 USD ved skranke 1 – og derefter vidre til skranke 2, hvor pas og kvittering afleveres, og ved skranke 3 udleveres passet med visum.

Denne gang gik det dog ikke helt så glat som normalt. Efter de første 6 gæster havde betalt og fået kvittering – så var der ikke flere kvitteringer. Det gik lidt tid inden en løsning med at skrive et kvitterings nummer på ankomstkortet blev fundet – men det virkede. En enkel deltager havde et fuldt pas – og efter love og regler så burde han ikke kunne komme ind i landet. Der skal være mindst 2 blanke sider i passet til et visum. Men der kommer det fleksible Indonesiske system ind i billedet. En venlig officer klarede det problem for kun 20 USD. En ringe pris at betale, da gæsten ellers måtte forlade rundrejsen.

Så efter kun ca. 1,5 time var vi alle ude af lufthavnen, hvor jeg til min overraskelse så at vore lokal guide var mr. Idris, som jeg havde arbejdet en del sammen med for ca. 11 år siden. Et dejlig og behagelig overraskelse, der bor trods alt lidt over 50 millioner mennesker på Sumatra der med sine ca. 432.000 kvadrat kilometer er en ø i sværvægter klassen.

Vi forlod Pekanbaru ca. kl. 14.00 og var fremme i Bukittinggi ca. kl. 20.00, efter en tur på ca. 230 km gemmen bjerge og rundt i de mest heftige hårnålesving man kan forstille sig.

Vi havde en pragtfult – om end ikke meget våd – dag i Bukittinggi. Det våde vejr påvirkede vores veje dagen efter. Underholdningsværdien var meget stor!

En af de absolut helt store højdepunkter på Sumatra er Lake Toba, der er en uforståelig stor supervulkan med et krater på 1.130 kvadrat kilometer. Et krater hvor i der er en sø (Lake Toba) der på det dybest sted er ca. 490 meter, og som indeholder ca. 420 kubik kilometer vand. I søen i krateret ligger øen Samosir. Selve øen formodes af være en del af kraterkanten der er styrtet i dybet, og efter vulkanens udbrud for ca. 75.000 år siden, er øen blevet hævet ca. 450 meter. Bare lige for at få lidt tal på denne fantastiske supervulkan så sendte Toba ca. 2.500 kubik kilometer aske ud i omgivelserne og dækkede Sumatra med ca. 600 meter aske! Det nuværende Malaysia blev dækket af ca. 9 meter og det centrale Indien af ca. 6 meter. Globale klimaforandringer fandt sted – nogle forsker mere at det varede lidt over 200 år – andre at det varede lidt over 1000 år.

I dette gigantiske og fantastiske krater – på Øen Samosir der bor Batak Toba folket, og de har som de andre Batak stammer og klanere en historie som kannibaler. De fleste Batak folk plejede at spise deres forældre når de blev for gamle til at arbejde. Men Batak Toba er specielt kendt for at krigsfanger. Og alle mænd de kæmpede imod på deres krigstogter – og som blev taget til fange – blev alle spist. Det var kun spørgsmålet og de blev spist levende eller blev halshugget først – alt efter deres personlige magi. Kannibalismen stoppede dog i 1860´erne, da Batak blev kristne. Men der er beretninger on enkelte kannibaler fra Batak Toba frem til 1954. Der er dags dato stadig kannibaler i Indonesien. Men det er selvfølgelig ikke noget der sker hver dag eller hvert år.

Der er nu kun 3 dage tilbage på Sumatra for denne gruppe. Allerede nu har oplevelserne været fantastiske – at opleve naturen – de overalt venlige mennesker – trafikken – husene – kort sagt ALT! – har været en absolut fantastisk oplevelse. Næste store oplevelse bliver Orang Utanerne i Bukit lawang, tæt på Medan.

Beretning derfra følger i Part 3