Tiden i Indonesien var den tid hvor jeg blav fanget af Asiens vilde sjæl. Jeg kom fra den Danske middelalderverden, med fuld gang i kampopvisninger og historisk formidling sommeren igennem, og så ud til en verden, hvor mange at de hændelser vi læser om i historie bøgerne sker lige nu og her! Spøgelser, ånder, forfædre, boldspil med brændene kokosnødder, med bare fødder, mytedannelser skete lige for, eller næsten, lige for øjene of mig. Senere er det gået op for mig at disse ting sker i alle samfund (bortset fra det med de brændene kokosnødder), men det kunne jeg ikke se da jeg boede i Danmark. Der skulle større forandringer til.

En af historierne var fra et hotel i Tana Toraja, Sulawesi, Indonesien. Vi havde brugt det samme hotel på en del rundrejser, faktisk det eneste hotel af den standart vi ønskede. Vores lokal agent fulgte altid med på turene, og efter en dinner, hvor vi sagde hyggede os med lidt arak, lykkes det at få agenten overtalt til at sove på et værelse, hvor der efter sigene skulle være et spøgselse. Vi fik bytte værelse til ham i receptionen, selv om personalet ikke var specielt glade for at give nøglen til lige det værelse.

I følge agentens egne fortælling så hænte det sådan: “Jeg kom ind på værelset og var lidt nervøs. Men jeg er jo en uddannet mand, har gået 4 år på university of Chicago, og selv om jeg er født og vokset op i Tana Toraja, så var jeg sikker på at der ikke ville komme nogen spøgselser denne nat. Jeg gjorde som jeg plejer – gik i bad, bøstede tænder, lagde uret på natbordet og slukkede min mobil, da jeg virkelig hader hvis der er en eller andet fjols der ringer midt om natten. Der efter lagde jeg mig ned og faldt i søvn.

Omkring klokken 01.00 vågnede jeg ved at min mobil ringede! pokkes tænkte jeg, hvem fanden ringder dog på den tid – og hvorfor har jeg ikke slukket mobilen! I mørket rakte jeg ud efter telefonen, fik den op til øret – og var ved at få et hjerteslag da jeg hørte en kvindestemme sige; Saya lapar, Saya Lapar……. ( jeg er sulten, jeg er sulten ).  jeg kastede mobilen fra mig og fik tændt lyset – sveden virkelig løb af mig, da det gik op for mig at min mobil var slukket! Hurtigere end nogen siden før fik jeg samlet mine ting og løb simplethen ud af værelset”.

Dagen efter hvor den stakkels mand stadig virkede hårdt ramt af nattens begivenheder fik vi hotelpersonallet til at fortælle historien om hvor det spøgelse kom fra. Det havde nemlig ikke været der i lang tid, kun ca i 1 år!

“For ca et år siden var der en gift mand nede fra Bugisland, der var på forretningsrejse heroppe. Han solgte bøfler som vi bruger til vores cermonier.  Han kørte ind til byen for at se om han kunne finde en kvinde til natten. Men efter have kørt rundt i byen i et par timer, unden at have fundet nogen kvinder, så besluttede han at køre tilbage til hotellet. En kraftig regn var også under opsejling. Inden Bugismanden nåede ud af byen, er himlens sluser åbent. Så han kørte meget langsomt, fast besluttet på at han ville tilbage til hotellet, for måske han har bedre held der. Måske nogen på hotellet kan hjælpe ham med hans behov.

Mens han sad med ansigtet trykket fast mod forruden for at se ud gennem de få sekunders fri sigt vinduasviskerne gav i den kraftige regn, – så han pludselig en kvindeskikkelse stå i vejkanten nogle meter foran. Han sænkede farten yderligere og begyndte at mærke en ophidset fornemmelse i kroppe. Hun så jo godt ud!.  Han stopper bilen lige ud foran kvinden, der uden at sige et ord, åbner døren og sætter sig ind i bilen. Bugismanden er totalt lamslået – han havde aldrig set en så smuk kvinde før! Han forsøger at finde noget at sige, men der er ingen ord der kan komme over hans læber. Tæt på døden var han, da kvinden drejde sig hovede og kikkede på ham med de smykkeste øjne han nogen sigen havde set, talte til ham gennem de smukkeste læber han nogensiden havde set, med den smukkeste stemme han nogen siden havde hørt. Skal vi tage hjem til mig, sagde skønheden. Bugismanden forsøgte at sige noget, men det blev til nogle uforståelige strube lyde. Endelig lykkes det ham at få styr på sig sig og spurgte, Hvor bor du ?  Jeg bor ude i skoven svarede hun. Det går ikke svarede Bugismanden, det er for farligt, i dette vejr er der mange spøgelser – det tør jeg ikke…… skal vi tage på mit hotel ? ok svarede skønheden om vendte sit smukke ansigt ud mod regnen igen.

Nu var Bugismanden 100 % ligeglad med regn og ricikoen for at køre ud over en skrænt. Han var her, – i sin bil med den smukkeste og mest sexet kvinde han nogen sinden havde set! Han var så ophidset at han frygtede om hans hjerte vile banke ud gennem brystkassen. Endelig kom han til hotel, han kastede bilen ind på parkeringspladsen, løb ud af bilen for at åbne skønhedens dør, han greb hendes arm og nærmeste hev hende ud af bilen, han løb med hende op til værelset, smækkede døren, hev gardinerne for, hun lagde sig på segnen, han flåede sig eget tøj af – og endelig var han klar – så lystig som aldrig før lagde han sig over hende – men i samme sekund han rørte hende – forsvandt hun med et puuuf!! Fuldstændigt lamslået  mærkede bugismanden en frygtelig stank sprede sig i rummet – og med en ufattelig skræk i hjertet forstod han, at kvinden havde været  en ånd fra skoven – og hvis han var gået med hende hjem til skoven, havde hun fortæret hans sjæl! Hurtigere end det burde være muligt var han ude af værelset, løb ned til receptionen og smed nøglerne der, løb ud til sin bil og kørte væk. Derefter begyndte der at ske underlige på det værelse. og et år efter, hvor vores agent forsøgte at sove der, står værelset tomt. Ingen vil bo og personalet er bange for at gøre rent.

Ovenfor er der traditionelle huse fra Tana Toraja – en spændene del af øen Sulawesi i Indonesien. Tana Toraja folket dyrker primært forfædrenes religion, hvor deres død cermonier er de største og vigtiske af dem alle. Jeg overværede en sermoni hvor ca 60 bøfler og ca 120 grise blev offeret. Desvære har jeg ingen fotos fra mine første år i indonesien. Der var før jeg begyndte at tage fotos.

I næste del kommer der en beskrivelse af hvor man kan spille bold, med bare fødder – og hvor boldene er brændene kokosnødder………