Er du faldet til ro nu ?

Så sidder jeg endnu engang i en af Star Alliangeslounge´s i en Asiatisk by. Denne gange har jeg været på Sri Lanka I 43 dage. Det er 43 dage hvor jeg har været væk fra mit hjem og fra den jeg elsker.

Det giver en sjov indgangs vinkel til tiden. Vi bor i Chiang Mai, Thailand, men næste år – 2011, flytter vi til Danmark. Jeg har haft dette job, som rundrejse leder, i ca 10 år, så det er jo ikke noget nyt at jeg rejser meget. Det er jo heller ikke noget der på nogen måde er blevet på tvunget mig. Jeg har valgt det selv.

Men alting har sin tid! Og min tid som rundrejseleder er ved at ringe ud. Min kære hustru og jeg har nu været sammen i ca 6 år, og det har været fantastiske 6 år! Men vi har simpelthen brug for at se hinanden hver dag! Og det er jo en fantastisk dejlig fornemmelse.

Jeg troede ikke hvis nogen spurte mig for 7 år siden, om jeg nogen sinde ville “falde til ro” – at jeg ville kunne “falde til ro” mere end hvad jeg allerede var. Det er jo forøvrigt noget jeg har hørt siden jeg var teenager “du må da snart falde til ro”. Men hvad betyder det “at falde til ro” ?

Hvert øjeblik af vores liv syntes vi vel er det bedste øjeblik, og somme tider begynder vi at stille anderledes krav til livet. Da vi i 1996 etablerede “Ridderselvskabet Fionia” i Odense, så følte jeg at nu var jeg ved at “falde til ro”. Men det viste sig så at det med at have 500 DKK i udbetalingen pr uge – vi troede jo på sagen – ikke holdt i længden.

Så I 1999 befandt jeg mig lige pludselig på Bornholms Middelaldercenter – i et godt job til en god løn! Jeg tænkte måske jeg er “faldet til ro” nu! Men året efter var jeg pludselig på Bali, i uniformen fra et stort kendt dansk rejseselskab. Der fik jeg pludselig en følelsesmæssigt del af livet med – og det var helt nyt – så da jeg blev gift på Nordbali efteråret 2000 – så tænkte jeg: Nu er jeg “faldet til ro”.

Vi flyttede til Danmark, men vi var ikke enig om hvordan livet skulle udforme sig – så tilbage til Indonesien – hustruen fandt sig en ny mand – og lige derefter tænkte jeg: Du “falder sgu aldrig til ro” og får et normalt liv. Men så mødte jeg min hustru og soulsmate i Thailand vinteren 2004. Jeg fik arrangeret at jeg kunne få en mere fast udstationering – vi fik en fantastisk liv og jeg tænkte “ nu er du faldet til ro”.

Efter et stykke tid fik jeg mit nuværende job – hvilket er det absolut bedste af de job jeg har haft, siden jeg som ung teenagere arbejdede på alt fra fiskerkutter til maskinværksted. Jeg blev Freelance Roundtour Leader! Et fedt job hvor jeg – som nu – tager et stykke tid i et land , lige hjem igen og så videre til næste land. Og det er endda et kanont godt selskab jeg arbejder for. Da jeg fik dette job tænkte jeg : – ja du har ret!: “Nu er jeg faldet til ro” Nu er behovet kommet for en mere stabil hverdag, for at sove i den samme seng hver nat og ikke mindst at nyde livet med min hustru. Tankerne om at livet er for evigt er forlængst for svundet.

Det store spørgsmål er så om – når vi er blevet bosat I Danmark – har fundet et job – er vi så “faldet til ro” ? Eller er den dag hvor vi kan sige det – den dag hvor vi trækker vores sidste åndedræt ? Noget vi jo alle kommer til på et tidspunkt. Men om ikke andet så er det et spændene liv 🙂