Så er jeg snart færdig med min anden rundrejse på Sri Lanka, og det er altid et interessant øjeblik. Det er her at de mest basale elementer i landets kultur begynder at bundfalde sig – og det store overblik begynder at dannes. Selv grundkulturen minder meget mere om en blanding mellem Indonesien og Pakistan end hvad jeg havde forstillet mig fra begyndelsen. For at give en god eksempel på dette, vil jeg genfortælle historien af en af mine Sri Srilankanske kollegaer.

Han er i dag 50 år og er ulykkelig gift. Oprindeligt kommer han fra kandy området og tilhøre en gamle højkaste familie. Kastesystemmet er stadig i funktion på Sri Lanka, selv om en højkaste kan være tigger og en lav kaste kan være stjernerig, så er det system stadig meget vigtigt for folk på Sri Lanka. Den eneste måde at finde ud af hvem der tilhøre hvilken kaste er ved at se på navnet.

Min kollega har arbejdet som guide i ca 18 år og har i den periode boet i byen Colombo. På et tidspunkt mødte han en kvinde – og begge blev meget forelsket i hinanden. Men desværre var hun lavkaste familie – og selvom hun var fra en meget rig familie, er det ikke noget der kan accepteres. Min kollegas mor finder ud af at han har dette forhold og giver ham et hårdt valg! Enten dropper han den kvinde han elsker eller hans mor vil begå selvmord! Han var ikke et sekund i tvivl om at hun ville gøre alvor af denne situation. Og ens moders ønsker er meget vigtige for folk på denne egn – ikke mindst for Sri Lanka´s Buddhister, der på ingen måde må sammenlignes med Buddhister i f.eks. Thailand.

Så han bryder med den kvinde han elsker – og hans mor lever videre. Selv bliver han boende i Colombo og begynder af drikke meget kraftigt. Som han sagde ”jeg levede mest på fire ben” og var ganske simple stinkende stiv hver eneste gang der var mulighed og tid til det. Efter 2 år kan han ikke klare det mere og skriver et brev til mor, hvori han han fortæller at han overgiver sig, og beder hende om at finde en passene hustru til ham.

Hans mor finder så frem til en højkaste kvinde der har boet alene med sin mor det meste af hendes liv. Hun var meget fattig – men hun havde det rigtige familien navn. Denne kvinde var som sagt vokset op alene med hendes mor, fordi hendes far var død da hun var ganske lille. Hendes mor havde ikke turdet gifte sig igen, da man på Sri Lanka anser en kvinde der bliver gift 2 gange for at være løs på tråden og faktisk som en luder. Dette ville så også gælde for hendes datter! En ny mand i huset ville sandsynligvis se det som hans ret til at voldtage hendes datter. Og da en mor vigtigste opgave er at passe på hendes datters mødom, så var hun ikke blevet gift igen. Piger på Sri Lanka må heller ikke dyrke nogen slags sport, hvori der er risiko for at de kan miste deres mødom. På de fleste skoler er drenge og piger også adskilt.

Min kollega bliver jo så gift og får 2 børn sammen med sin hustru hvor de eneste de har tilfælles er at tilhøre den samme kaste. Hun er meget traditionel og nægter at møde hans venner, der mest kommer fra Colombo. Og det gør det svært for ham at møde dem, da det ikke er optimalt at møde venner uden at have sin hustru med – om ikke andet så en gang imellem i hvertfald.

I dag bor han i Colombo og besøger kun hustru og børn en gang imellem. De elsker ikke hinanden og har det svært sammen. Tanken om at gå fra hinanden er så fuldstændigt utænkeligt , da det vil gå ud over børnene. Hvis de går fra hinanden – så vil de nemlig ikke kunne blive gift, og der er meget risiko for at nogle vil se hans datter som værende til offentlig rådighed. Så traditionerne og kulturen holder dem fast fanget i et netværk de ikke har lyst til at være i.

Til alle bryllupper kommer der en person der skal tjekke om kvinden har været jomfru. Og det er meget svært at snyde, da disse personer er eksperter i at se om blodpletten er korrekt. De er også svære at bestikke da det er forældrene der bestiller dem, og brudeparret må ikke få at vide hvem det er der kommer.

I følge nogle statistikker så er 86 % af alle ægtepar på Sri Lanka ikke lykkelige. Det kan jo ikke undgå at påvirke den generele livsstil enormt. Og dette er ikke muslimmer – men Buddhister! Efter min mening beviser dette kun det som jeg mere at min erfaring viser. Det er mennesker der skaber religioner og ikke omvendt! Folk med agressiv kultur får agressiv religion – lige meget hvilken religion de end så har.