Konfucius (: 孔夫子) – Kong Fuzi (Fu-Zi = Zi er navnet på den ledene Shang familie) K’ung-fu-tzu, traditionen siger at han blev født den 28 Sebtember i året 551 f.v.t og levede frem til 479 f.v.t.. han var en berømt kinesisk tænker og social philosof, hvis lærer og philosofi har haft meget dyb indflydelse på Østasisk liv og tanker.

Hans philosofi lægger stor vægt på moralen i;

• det personlige liv og for regeringerne, i korrekte sociale forhold i familien
• i retvæsnet og i ærlighed. Disse værdier vandt stor indpas i Kina – og blev meget populære og var mere almen brugte end f.eks Daoism og Legalismen under Han Dynastiet.

Konfucius’s tanker er blevet udviklet til et philosofisk system kaldet for Konfuismen. Systemmet blev introduceret til Europa af Jesuiten Matteo Ricci i slutningen af 1500 tallet, der også var den første til at “latinisere” navnet til Konfusius.

Hans lærer er primært kendt gennem “konfucius’s anedoter”, en kort samling af hans diskutioner med hans tilhænger, og som blev skrevet anonymt.

Personlig Liv & familie

Ved 30, fik jeg mit standpunkt; (三十而立)

Ved 40, havde jeg ikke længer nogen tvivl; (四十不惑)

Ved 50, kendte jeg til himlens vijle; (五十而知天命)

Ved 60, var min ører indstillet; (六十而耳順)

Ved 70, kunne jeg følge mit hjertes begær uden af bryde nogen regler. (七十而從心欲)

Konfucius var altså født i 551 f.v.t. (under perioden ”Forår og Efterår”) i begyndelsen af “de 100 skoler af tankerne”, en philosofiske bevægelse, i byen Qufu, i staten Lu (en del af nutiden Shandong provins), kulturelt og geografisk tæt paa det kongelig hus af Zhou. Han var født i en udstødt ( nedkæmpet ) adelig familie der var flygtet fra staten Song.

I “Optegnelserne af den store historiker” (史記), der blev skrevet næsten 400 år efter, indikere at konfucius var betragtet som værene udelukket for ægteskab. (野合). Hans fader var 70 og hans moder 50 år ved hans fødsel. Hans fader døde da han var 3 år og han voksede op i fattigdom med hans moder. Hans sociale dominans forbandt han til den nye og voksene social klasse Shì (士), en klasse mellem den gamle Adel og almindelige mennesker. Denne klasse bliver senere den dominerene klasse i literatur på grund at de interlektuelle og kulturelle egenskaber de delte mellem hinanden

Ifølge “Kongzide Gushi” var Konfucius’s fader’s navn Shu Lianghe (叔梁纥). Shu Lianghe havde med sin første hustru 9 døttere og en søn der var krøbling. Han besluttede at gifte sig igen i håbet om at få en rask søn. Den nye hustru blev jo så Konfucius’s moder. Men det siges dog at den dag konfucius var født, var Shu lianghe meget frusteret over synet af sin nyfødte og meget grimme søn.

Som barn, havde Konfucius stor forfornøjelse med at hjælpe til med de daglige cermonier, så som at sætte vaser på cermoniebordet ect. Som ung mand var han administrativemanager i staten Lu og gik vidre til en stilling som justitsminister. Efter nogle år sagde han op fordi han var uening med Prinsen i politiske spørgsmål. Da han var omkring de 50, og ikke kunne se nogen måde at forbedre regeringen, opgav han sin politiske karrier i regeringen i Lu, og begyndte en 12 år lang rejse rundt i Kina. Han ledte efter ”vejen” og forsøgte på sin vej, forgæves, at overbevise mange forskellige herskere om hans politiske overbevisning og derved skubbe dem i Konfucius’s virkeligheds retning. Da han var omkring de 60 år vendte han hjem og brugte de sidste år af hans liv med at undervise en stadig voksende gruppe af tilhænger, og delte med dem hans erfaringer og vidrebragte den gamle visdom overleveret til ham via en gruppe af bøger kaldet ” de 5 klassiker”.

Ifølge “Konfucius fortællinger” havde staten Lu haft en så stor økonomisk fremgang, på grund af konfucius, at nabostaten Qi var bekymret over at Lu muligvis ville blive dem en overlegen stat og at de muligvis ville være de første til at blive udsat for en erobring. De beskuttede derfor at sabotager Lu’s økonomiske reformer ved at sende 100 heste og 80 skønheder til Kongen af Lu.

Kongen af Lu gav sig så hen til fornøjelser og tog sig ikke af nogen officielle pligter i 3 dage. Ved offringsceronien gav han ikke kød til rådmændene sådan som forskrifterne siger. På dette tidspunkt besluttede Konfucius at han ikke kunne gøre mere og forlod det politiske arbejde i Lu.

Undervisningen

I analogerne præsentere Konfucius sig selv som værene “ en budbringer der ikke har opfundet noget”. Han lægger størst vægt på vigtigheden i at studerer, og det er det Kinesiske tegn for ”at studerer” (學) der åbner teksten. Det er i lyset af dette, at det Kinesiske folk kalder ham for den største mester. I stedet for at bygge et systematisk system for liv og samfund i teorien – så ville han have sine tilhænger til at tænke dybt for dem selv og utrættelig studerer verden udenfor, mest gennem de gamle skrifter og ved at sammeligne tidliger politiske situationer og folkets reaktioner.

I perioden af opdeling, kaos og endeløse krige mellem feduale stater, ville han genskabe “himlens mandat” der kunne forene verden ( dvs Kina ) og berige folket med fred og muligheder. Derfor er Konfucius ofte set som en stor fortaler for konservatismen, men ved nærmer eftersyn viser det sig, via de foreslag han fremlagde, at han brugte tidligere instutitioner og ritualer til at skabe sin egen nye politisk agenda: hersker skal vælges ud fra værdier, ikke ud fra familie, det skulle være herskere der havde helliget sig befolkningen, og herskere der rakte ud efter perfektionismen. Sådan en hersker ville sprede sin egen livskraft til folket i stedet at have besiddene adfærd og kaste love og regler i hovedet på folket.

Den af de dybeste lære af Konfucius er at sætte eksempler på åbne utilsløret regler for opførelse. Hans etik kan ses som en den største etiske dyd. . Et godt eksempel er denne berømte anekdote: Staldene var brændt ned og på retur fra hoffet, spurgte Konfucius “var der nogen tilskade kommene?” han spurgte ikke til hestene. .

Denne anekdote er ikke lang, men af meget stor interesse. I hans tid var heste nok 10 gange mere værdigfulde end de mennesker der arbejdede i staldene. Ved ikke at spørge til hestene, viste Konficius hans største priotering – mennesker. Konfucius’s lære kan ses som en Kinesisk udgave af humanisme.

Konfucius understregede også kraftigt hvad han kaldte for “ritualer og musik,” der referer til de sociale ”sikke og brug” som 2 modpoler til at afbalancer orden og harmoni. Mens ritualer, kort fortalt, viser sociale rangordener, forenede musik hjerterne i fælles nydelse. Han tilføjede at ritualer ikke altid kun er måder at arrangere objekter til offering, og musik, ikke altid kun lyden af slag på en klokke. Begge er kommunikation mellem nogens menneskelighed og en andens sociale baggrund; begge suplerer sociale forhold, som de 5 prototyper; mellem fader og søn, ægtemand og hustru, prins og undersot, ældre og ynger, ven og ven imellem. Pligter er altid afbalanceret, og hvis en undersot skal adlyde sin hersker, så skal undersoten også fortælle kunne sin hersker når han tager fejl.

Hans Navne

Som ved andre historisk sager så er der flere muligheder at tage af – så her er lidt muligheder for hans rigtige navn:

Konfucius, illustrerede i “myter og legender fra kina” af E.T.C. Werner, 1922

· Jesuiterne, der oversatte kinesiske bøger til vestlige sprog oversatte 孔夫子 til Konfucius. Det navn er siden været det mest almindeligt i det vestlige lande.

· I systematisk Romanisations:

o Kǒng Fūzǐ (eller Kǒng fū zǐ) i pinyin.

o K’ung fu-tze i wade-Giles ( eller Kung fu-tze).

§ Fūzǐ betyder lærer. Og da det var urespektfuld at kalde en lære ved navn blev han også kendt som Master Kong.

§ tegnet ‘fu’ har flere muligheder, han er også kendt som Kong Zi.

§ Han rigtige navn var 孔丘, Kǒng Qiū. Kǒng er et almingelig familie navn i Kina.

· Hans voksne navn var 仲尼, Zhòng Ní.

· I år 1 (første år af Yuanshi perioden under Han Dynastiet ) fik han sit første anonyme navn: 褒成宣尼公, Herre Bāochéngxūan, hvilket betyder “Modige ærværdige herre Ni.”

Hans mest populaere anonyme navner var

o 至聖先師, Zhìshèngxiānshī, betyder “den tidligere lærer der ankom til klogskab” navnet kommer fra 1530 under Jianing perioden under Ming Dynastiet

o 至聖, Zhìshèng, “Den største af de kloge”

o 先師, Xiānshī, “den første lærer”.

o Han er også kendt under navnet; 萬世師表, Wànshìshībiǎo, “rolle model læreren af de utalige tidsaldrer” i Taiwan.

Philosofien

Selvom Konfuismen ofte er fulgt på en religiøs måde af kineserne, så er der forsat diskutioner om hvorvidt det er en religion, da der er meget få referancer til teologi og spirituelle sager ( guder, efterliv m.m. )

Konfucius’s tilhænger fik stor accept, primært på grund af deres basis i almindelig Kinesisk meninger. Han var forkæmper for stærk loyalitet i familierne, tilbedelse af forfædrene, respekt for de ældre af deres børn og for ægtemændene af deres hustruer, og af familien som basis for en ideal regering. Han udtrykte velkendte principer så som ”de gyldne regler”. Han så også nostalgisk på de gamle dage, og tilskyndede Kineserne, specielt politikkerne, til at bruge tidliger dages systemer og statsoverhoveder som deres rollemodeler.

Etiken

Den Konfuistiske teori og Etik er baseret pa 3 vigtige koncepter:

Mens Konfucius levede, referede Li til 3 aspekter i livet: offeringer til guderne, sociale og politiske institutioner, og daglige opførelse. Det formodes at lǐ oprindelig kommer fra himlen og ikke fra menneskeheden. Konfucius argumenterede at det ikke kom fra himlen med derimod fra menneskeligheden. Han omdefinerede lǐ til at referere til alle handlinger begået af en person til at opbygge det ideale samfund. Lǐ, for Konfucius, blev enhver handling af en person i forsøget på at imødekomme åndeligt begær, de enten være gode eller dårlige. Generelt er forsøg på at få kortsigtet fornøjelser dårlige mens forsøg på at få langtids fornøjelser, generelt er gode. Disse koncepter er om at gøre det rigtige på det rigtige tidspunkt.

For Konfucius, yì (義 ) var oprindelsen til lǐ. Yì kan oversættes som retskaffenhed. At gøre ting på grund af lǐ, ens egen selvinteresse er ikke nødvendigvis dårlig, men man kunne være et bedre, mere retskaffen, menneske ved at følge yì. Det betyder at istedet for at jagte ens egen egoisiske interesser, så skulle man gør hvad der er moralsk rigtigt. Dette er at gøre det rigtige af den rigtige årsag. Yì er baseret på “gyldene regler”
( konfucius sagde f.eks ” det du ikke vil have andre til at gør mod dig – gør det ikke mod andre “). Et eksempel på at leve efter yì er, at man skal besørge sin fader eller moders død i 3 år efter deres død, efter som de havde taget sig af en de første 3 år som et barn jo er totalt hjælpeløst, så skal man vise respekt tilbage ved at sørge i 3 år.

Lige som li flyder ud fra yì, så flyder yì ud af rén (仁). Ren kan bedst oversættes som venlighed. Hans moralske system var baseret på empati ( evnen til at sætte sig i andres situation ) og på forståelsen af andre generelt, – istedet for skæbnebestemte regler. At leve efter rén er endnu bedre end at leve efter yì. Tilværelsen under Konfucius er baseret på harmoni med andre mennesker.

Politik

Konfucius’s politiske tanker er baseret på hans etiske tanker. Han argumenter at den bedste regeringen er den der regerer gennem ritualer og folkets naturlige moralske sans – istedet for gennem corruption, bestikkelse og tvang. Han forklarede dette i en af de mest vigtige passager: “hvis folk skal styres af love, og ensartethed, søgt ved at give dem afstraffelser, de vil prøve at undgå afstraffelse, men de vil ikke have nogen sans for skam. Hvis de bliver styret af dyden, og ensartetheden vil blive søgt gennem et høffeligt styre, så vil de have sans for skammen, og vil blive gode”. Denne ”sans for skam” er en måde at forklare ordret “pligt”.

Mens han støttede ideen om en almægtigt kejser, sikkert på grund af de kaotiske tilstande i Kina på dette tidspunkt, så indeholder hans philosofi en række elementer der begrænser en kejsers magt. Han argumenterede for at bruge sproget med sandhed, derfor var ærlighed af ufattelig vigtighed. Selv i ansigtudtryk skal sandheden altid være repræsenteret. Under diskutionerne om forholdet mellem en undersot og en konge ( eller en søn og hans fader ) understregede han nødvendigheden for at give respekt til den overordenede. Dette kræver at undersotten skal give råd til den overordende hvis denne overvejede at tage beslutninger der ville være moralsk forkerte. Dette blev vidre udbygget af hans tilhænger Mencius der argumenterede at hvis en konge ikke opførte sig som en Konge så ville denne miste ’Himlens mandat” og miste tronen. Derfor er drabet af en tyrran retfærdig gjort fordi en tyrran er mere en tyv end en konge. Forsøg på drab af en tyrran er derimod ikke retfærdiggjort.

Tilhænger

Populaer image af Konfucius som et tilbedelsesobjekt i et temple i Singapore.

Konfucius’ tilhænger og eneste barnebarn, Zisi, forsatte hans philosofiske skole efter hans død. Mens de meget kraftigt stolede på Konfucius’s etiske-politiske system, så var der 2 af hans tilhænger der udviklede markant forskellige aspekter af hans lærer. Mencius bragte den gode gudinde ind i arbejdet, mens Xun Zi understregede de materalistiske og realistiske aspekter af Konfucius’s tanker.

Hjemmebyen

Kort efter Konfucius’s død blev Qufu, hans hjemmeby, et sted for tilbedelse og en mindeplads. Det er stadig en stor destination for kulturturistme den dag i dag. Mange kinesere besøger stadig hans grav og de omliggende templer. I kina er der mange templer hvor Buddha, Laozi og Konfusius er repræsenteret, ofte i samme temple. Der er også mange templer der er indvidet kun til ham, templer der har været brugt til Konfuistiske cermonier.

Efterkommere

Konfucius’ efterkommer blev gentagene gange identificeret og be-æret af succesrige kejserlige regeringer, og fik adels titler og job i gode embedsstillinger. De blev be-æret med titlen Greve 35 gange efter Gaozu fra Han Dynastiet, og de fik Hertug titlen 42 gange fra Tang Dynastiet til Qing Dynastiet. Kejser Xuanzong af Song overdrog titlen “Greve Wenxuan” til Kong Sui der var 35 generation. I 1055, Kejser Zhenzong af Song overdrog titlen “Hertug Yansheng” ( 衍聖公, betyder “flyder over med hellighed”) til Kong Zong, der var 46 generation. På trods af de mange skiftene dynastier i Kinas historie, så er titlen Hertug Yansheng givet efterkommer af Konfucius helt frem til 1935, hvor traditionen så bliver stoppet af den nationalistiske regering. Den sidste holder af titlen, Kung Te-cheng, 77 generation, var udnævnt cermonial embedsmand for Konfucius. Det tyder meget på en form for ”Konficuis orden” eller ”loge”

I dag er der tusinder af formodede efterkommer af Konfucius. Hovedelinjen løber fra kong forfædrenes hus i Qufu til Taiwan under den kinesiske borgerkrig. Det nuværende overhoved af huset er Kung Te-cheng, der er proffessor på Taiwan’s Nationale Universitet. Han tjente før i Republiken Kina’s regering som præsident for Examination. Kung giftede sig med Sun Qifang, olde-barn af Qing dynastiets adademiske embedsmænd og den første præsident af Beijing Universitet Sun Jianaiun, hvis familie skabte en af de første forretningssammenslutninger i det moderne Kina, der inkl. den største mel-mølle i Asien, Fou Foong Mel Selskab. Kong familien er relateret, via ægteskab, til et antal af prominete Konfucianske famlier, blandt dem er statsministeren fra Song Dynastiet og martyren Wen Tianxiang. Qianlong kejseren giftede sig med en datter af Kong Xianpei af 72 generation, og forbandt dermed Aisin-Gioro kejserlige hus med Kongfamilien.