Antibakterie gelé og vand på bøtte

Så sidder jeg her – i Hongkongs lufthavn, Thaiairways lounge. Det er en våd dag med tunge lave skyer der ligger som dyne hen over bjergene. En god dag til at tænke tilbage på den rundrejse jeg lige har afsluttet denne morgen. 25 dages rejse fra Beijing i Nord til Hongkong i Sydøst. 18 glade gæster er i skrivene stund på vej til Danmark i et Finnair fly.

Turen her har selvfølgelig været præget lidt af svineinfluenza, specielt fra myndighedernes side der jo i forvejen forsøger at få folk, specielt i Nordkina, til at lade værer med at nyse offentligt og droppe spytteriet. Det sidste er der faktisk heller ikke så mange der gør i Kina mere. Der er dog en gruppe af nyrige landboer – der måske kommer fra små byer med kun 2 milioner indbygger, – en del af dem spytter når de mener der er behov for det. På en restuarant i Xian, sad der en virkelig smuk ung kvinde og nød opmærksomheden fra mange mænd der lige fik kastet et blik mod hende når de troede at deres hustruer ikke så det. Indtil den unge kvinde pludseligt, med en smidigt meget feminim bevægelse afleverede en grønhakker der virkeligt kom fra dybet – lidt ned på det fine gulvtæppe! Der efter var der ikke så mange langnæser ( vesterlændige ) der havde specielt meget lidenskab i deres øjne når de kikkede på hende. Tilgengæld var der en del lidt fine Kinesere der kastede blikke fyldt med væmmelse mod nogle Dansker der sad og stangede tænder uden at holde sig for munden – og da en ældre dansk mand tog et lille stykke stofklæde op fra sin lomme – og tømte det slimede indhold fra sin lange næse ned i klædet – foldede det sammen og proppede det ned i lommen igen – da var de tæt på at kaste op. Lidt senere kunne nogle danske mænd så forfælle den sindsoprivende historie om de samme fine Kinesiske mænd der sad og sked kollektivt med dørene åbne på toilet og som ikke tørrede sig i røven da de var færdig. Kineserne har sikkert talt om de ulækker langnæser der pakker snot sammen i deres lommer.

Medierne kunne berette om Mexikanske statsborger der var på ferie og som nu skulle sendes hjem, da de var en mulig vært for svineinfuenza og i Hongkong var et helt hotel blevet lukket ned, med alle gæsterne inde i – og der skulle de blive i en uge. Vi forsatte vores rejse mod syd og forsøgte at undgå “nyseskyerne” fra nysene landboer der fandtes på banegårde og i lufthavne. Alle personaller i det offentlige og i service branchen bærer masker og handsker – og det er faktisk rart når man skal op i en elevatore og man kan se at knapperne bliver desinficeret hver time og at håndtagene til dørene bliver – ikke bare tørt af – men bliver renset mindst 4 gange hver dag. Alle borger der var forkølet gik med maske. En del vesterlængelige syntes at der er mærkeligt – men det er nok fordi Europa ikke har mærket så meget til hverken SARS, Fugleinfluenza eller svineinfluenza. I Asien tager man det meget seriøst – selvfølgelig også fordi der er mange flere mennesker der bor meget tæt sammen og dermed er der en ekstrem stor smittefare.

Som sagt så er det i dag mest de nyrige landboer der spytter i Kina – de fleste kender til ricikoen og måden forkølelse og influenza smitter. I Hongkong var der endda sat antibakteria Gelé op på alle offentlige steder. så man kan få vaske sine hænder over alt! der er virkeligt dejligt. For mit eget vedkommende så tænker jeg nu meget mere over hvor jeg sætter mine hænder og på hvad jeg sætter dem. jeg er efter ca 10 år i tropisk og suptropisk klima vant til at passe på for ikke at få dårlig mave – og nu får sikkerheden helt klart et skub op.

I Hongkong og visse steder i Kina får man tjekket sin temperatur på vej ind til imigrationen, alle med for høj temperatur bliver lige tjekket af en læge, og hvis der er nogen riciko bliver vedkommende sat til observation. I Hongkong er man vant til denne fremgangsmåde da de lige siden SARS har haft permanent temperaturmåling. for fastlandskineserne er det dog noget nyt. En del ser lige overrasket ud og holder lidt ekstra fast i deres små bøtter med te ( det går jeg også altid med selv ) og overvejer om det er noget de skal finde sig i eller ej. Kineserne finder sig nemlig ikke i ret meget fra myndighedernes side. Der er mange der tror at de er undertrykte – til dem kan jeg kun sige – REJS TIL KINA!!! Borgerne i Hongkong er dog vant til regeringskontrol og at der er styr på tingene lidt lige som de fleste Dansker er vant til det. Det meste Kinesiske i Hongkong ( foruden at ca 98 % af befolkningen er kinesere, taler Kinesiske og bruger Kinesisk skrift ) er en et ret sjovt fænonem som I skal prøve at ligge mærke til, hvis I kommer forbi Hongkong. Næsten ingen i Hongkong går rundt og drikker te. Men de har den samme lille bøtte med i deres tasker – der er vand i – men der er ingen te i! Vores lokal guide i Hongkong kiggede meget misunderlig på min lille bøtte med varmt vand hvori der svømmede en rigtigt god kvalitet Ulong Jinseng te – for som i alle andre samfund – så følger “man” strømmen” og i Hongkong har man i det moderne byliv beholdt bøtten med vand – men uden te.